Nye rum for følelser, fællesskaber og fremtiden

Marie, Freja og Sofie mødte hinanden, da de skulle arrangere en række events om fremtiden. De fik frie rammer og fik lov at sammensætte de tre arrangementer med alt, hvad de troede på kunne stimulere deltagernes nye fremtidsforestillinger.

I en smeltedigel på tre timer med forskning, litteratur, meditation, sang, tid til fordybelse, mad fra fremtiden indtaget i stilhed og samtaler om fremtiden, blev ideen om Mycelia til. Arrangementerne fik så overvældende positiv feedback fra deltagerne, at Marie, Sofie og Freja stiftede Mycelia kort efter.

For vi har brug for nye samtalerum, der sætter os fri til både at være kreative, drømme stort og bevæge os væk fra status quo. Rum, der i fællesskab fyldes med nye fortællinger, drømme og længsler om fremtiden indenfor planetens bæreevne.

I Mycelia skaber vi workshops, læringsforløb og events der trækker på mange års klimaforskning og -formidling med altid med formater, der forbinder deltagerne til sig selv, naturen og fremtiden.

Vi samarbejder med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og fonde, der vil være med til at styrke de kollektive fremtidsforestillinger - så vi kan forestille os en fremtid, vi har har lyst til.

  • Sofie Mohanty Hviid

    KLIMAJOURNALIST, FORFATTER OG MODERATOR

    Sofie Hviid er uddannet journalist og har siden 2018 specialiseret sig i formidling af klima. Med en efteruddannelse i adfærdsdesign og nudging arbejder hun ud fra en viden om, hvad der skaber reelle adfærdsforandringer.

    Hun er forfatter til børnebogen ‘Klimasej - 20 sjove ting du kan gøre for verden’ der udkom i 2022 og blev nomineret til årets børnefagbog. Hun står bag bogen Vejen ud går indad, der handler om meditation som traumebehandling.

    Hun er også partner i virksomheden Klimajournalisterne og vært på podcatsen Det vi burde tale om.

  • Freja Friis

    FORSKER, KLIMA-ANALYTIKER, KROPSFORBINDER OG FREMTIDSREJSENDE

    Freja har en ph.d. i bæredygtig forbrug og praksisforandring.

    Efter mere end 10 års forskning, har hun specialiseret sig i visionering og fremtidsforestilling i klimatænketanken CONCITO.

    De mange års vidensproduktion har, sammen med den stadig tiltagende kløft mellem viden og handling, tydeligtgjort behovet for at tage andre og mere sanselige metoder i brug.

    Drømme- og fremtidsrejser og fællesdans er bl.a. nogle af de virkningsfulde fordybende og forbindende formater, som hun praktiserer i dag.

  • Marie Meldgaard

    PROCESLEDER, OPLEVELSESDESIGNER OG KLIMAFORMIDLER

    Marie har de sidste 12 år arbejdet som formidler og projekt- og procesleder med forandringsprojekter indenfor kultur og grøn omstilling. Hun er uddannet cand. mag i oplevelsesøkonomi fra Aarhus Universitet.

    Hun har bred erfaring med designmetoder, forskningsformidling, procesfacilitering og udvikling af formater og koncepter - altid med udgangspunkt i at skabe en positiv forandring for en sag eller nogle mennesker.

    Hun er derudover stifter af virksomheden TinyChange, der laver håbefuld klima- og naturformidling til børn. TinyChange er skabt med ønsket om at bidrage til en mere bæredygtig verden med fokus på børns trivsel og bæredygtige dannelse i en akut miljø- og klimakrisetid.

Vi forbinder hoveder med hjerter.

Mycelia er en landsdækkende almennyttig forening, der laver klimaformidling, som engagerer og motiverer flere danskere til at tage aktiv del i den grønne omstilling. Mycelia forbinder hoved og viden med hjerte og handling, så vi i fællesskab kan genfinde håbet og modet til at skabe et samfund med høj menneskelig trivsel og en planet i økologisk balance.

Hvordan gør vi?

Mycelia udvikler nye forløb og formidlingsformater i samarbejde med højskoler, biblioteker, kulturhuse og virksomheder, hvor almindelige mennesker mødes og kan udveksle ønsker, længsler og drømme om fremtiden og i fællesskab forpligte sig til handling.

Forbindelser. Følelser. Fremtid. Fællesskaber.

Forbindelser. Følelser. Fremtid. Fællesskaber.

Kontakt os

Kontakt os hvis du har idéer eller spørgsmål til et samarbejde.

Du kan også støtte op om vores arbejde med at engagere og motivere flere danskere til at bidrage til en planet i balance ved at melde dig ind gratis eller donere et valgfrit beløb. Med din støtte kan vi vise fonde, politikere og virksomheder, at vi er mange, der ønsker en bæredygtig fremtid.

Skriv til os i kontaktformularen, hvis du ønsker at blive medlem. Du hører fra os indenfor 5 hverdage.